Dansk
Mannheim-Firenze-anbefalinger for at fremme de europæiske standardsprog
De aktuelle økonomiske og sociale forandringer påvirker også de europæiske standardsprog, dvs. den eller de varieteter der bruges som landenes officielle sprog, og som læres og studeres på uddannelsesstederne. Standardsprogene sikrer inden for deres geografiske og sociale domæner de bedst tænkelige sproglige muligheder for brugerne og understøtter disses kulturelle identitetsfølelse. Varieteterne anerkendes også internationalt som standarder. Den europæiske integration repræsenterer både en udfordring og en mulighed for tiltag til fremme af disse sprog. Med opretholdelsen af såvel sproglig mangfoldighed som udvikling og tilpasning af sprogene til den moderne verdens krav bevares den kulturelle rigdom i Europa som grundlag for en europæisk identitet.
De følgende anbefalinger - der er udarbejdet af ansatte ved centrale institutioner inden for sprogplanlægning og sprogforskning fra flere europæiske lande - giver udtryk for de principper der er nedfældet i Maastricht- og Amsterdamtraktaterne om en flersproglig og kulturelt mangfoldig udvikling af Den Europæiske Union.
1
Undervisning i standardsproget eller -sprogene er en vigtig opgave for skolerne og andre uddannelsesinstitutioner. Det sprog som præsenteres via medierne og den offentlige diskurs, har også betydning som mønstermodel for sprogbrugerne.
2
Formålet med modersmålsundervisningen er bibringelse af mundtlig og skriftlig sproglig kompetence. Denne kompetence er forudsætningen for fuld social integration. Derfor bør man på alle klassetrin forlange grundig undervisning i et lands standardsprog.
3
Undervisning i fremmedsprog skal bidrage til at opretholde den europæiske sproglige mangfoldighed. Undervisningen bør senest begynde i grundskolen og den skal leve op til europæisk standard mht. kvalitet i undervisningen. Målet er mundtlig og skriftlig færdighed i mindst to europæiske fremmedsprog og høre- og læseforståelse af flere europæiske fremmedsprog. Der skal tilskyndes til undervisning i nabosprog.
4
Der bør opmuntres til studier af klassiske sprog og kulturer, især pga. disses berigende bidrag til det moderne Europas sprog og kulturer.
5
Ikke-indfødte borgere skal opfordres til at lære standardsproget i det land de bor i. Både børn og voksne bør tilbydes den nødvendige sprogundervisning. Deres ret til deres modersmål skal der ikke røres ved.
6
Sprog- og litteraturundervisningen bør indbefatte en kritisk analyse af både den lingvistiske brug og norm og komparative sprogstudier og sproghistorie. Formålet hermed er at udvikle en sproglig bevidsthed og at stimulere refleksionen over universaliteten og mangfoldigheden i sprog.
7
Der bør være mulighed for at udveksle studenter og lærere inden for Europa. De hermed forbundne administrative procedurer skal være så enkle som muligt.
8
Forskning i undervisning i modersmål og i fremmedsprog skal udnytte de muligheder som det europæiske samarbejde tilbyder.
9
Der er behov for en omhyggelig videnskabelig beskrivelse af alle standardsprog, en kontinuerlig opmærksomhed og en sprogtypisk og i sprogsamfundet accepteret styring. Sprognævn, akademier og lignende videnskabelige institutioner som deltager i dette arbejde, bør have mulighed for at samarbejde på europæisk niveau.
10
Der bør dannes et råd bestående af repræsentanter for de centrale sproglige institutioner i de europæiske lande. Dette råd skal fremme udvekslingen af information om mål og metoder inden for sprogpleje og sprogpolitik og skal stimulere og fremme fælles lingvistiske forskningsprojekter.
Landene inden for Den Europæiske Union opfordres til at modtage ovenstående anbefalinger og at tage hensyn til dem i forbindelse med landenes sprogpolitik for at fremme standardsprogene i Europa og at styrke et multilingvalt Europa.
